75 I DAG.
 
Siden Mikael Wiehe i 1970 dannede Hoola Bandoola Band i Malmö sammen med blandt andre vennen Björn Afzelius, har det solidariske engagement kendetegnet hans virke som sangskriver og optrædende. Uden at være knyttet til et bestemt parti har han sunget og optrådt i solidaritet med undertrykte. Som han i 2011 sagde til Weekendavisen i et interview, hvor han kaldte sig selv "Venstreekstremist":
"Verden har gennem årene flyttet sig mod højre på den politiske skala, mens jeg bare bliver stående".
I Mikael Wiehes sangskrivning går hjerte og hjerne hånd i hånd,og især i de senere år har han hentet stoffet lige så meget inde- som udefra. Det er pladen 'Sånger från en inställd skilsmässa' fra 2009 et vedkommende eksempel på. I de sange er det ikke verden, men måske sig selv, han vill forandre.
'Keops pyramid', 'Victor Jara', 'Det här är ditt land', 'Lindansaren' og 'Jakten på Dalai Lama' er blot nogle af de mere end 300 sange, Mikael Wiehe er kendt for. I 2010 blev en del af dem samlet i den flere kilo tunge selvbiografiske udgivelse 'Aldrig bli som ni - sånger och synvinklar', som bestod af 16 cd'er og en bog med Wiehes egne essays, sangtekster med mere. En så omfattende produktivitet som Wiehes hænger sammen med, at sangskrivningen for ham for længe siden er blevet måden at udtrykke sig på:
"Hvis jeg ser eller oplever noget, som jeg vill formidle, skriver jeg en sang. Sådan har det altid været, siden jeg begyndte at skrive musik og tekster i midten af 1960'erne. Den dag i dag er drivkraften, at jeg vii fortælle noget og vække fölelser", sagde Mikael Wiehe i 2019 i et interview med Minnenas journal.
I DE F0RSTE af sine år som professionel musiker spillede Wiehe pop og jazz, Han er søn af en dansk far, der var journalist og modstandsmand under Anden Verdenskrig, og en svensk mor, der var keramiker.
Da Mikael Wiehe var seks år, blev forældrene skilt, og han flyttede med sin mor fra København til Malmø. Under opvæksten oplevede han moren spille flygel, farmoren spille lut og morfaren dirigere kirkekor. Men det var især morbroren Gösta, som spillede saxofon, der inspirerede den unge Mikael Wiehe til at spille rytmisk musik.
Da han var i begyndelsen af tyverne, blev han ligesom andre i sin generation grebet af samfundsengagement. Og blev ved med at være det. Han har Iæst sociologi på universitetet i Lund i sin ungdom, og en gang overvejede han at uddanne sig til børnelæge, fordi han ikke var sikker på, at sangskrivningen kunne bære.
Det kunne den. I förste halvdel af 1970'erne omsatte han og Björn Afzelius tidens politiske tankesæt til fællesskabssange i populære Hoola Bandoola Band, der stadig rager op i svensk musikhistorie. Da Hoola Bandoola Band gik i opløsning i 1976, skabte Mikael Wiehe Kabaréorkestern, og siden har han haft sin egen karriere, men ogsa samarbejdet med en lang række andre navne, herunder Ebba Forsberg, Tomas Ledin, Totta Näslund, Monica Zetterlund, Joakim Thåström og i mange år Björn Afzelius, der döde i 1999.
Da Afzelius og Wiehe turnerede sammen i 1980'erne og havde enorm succes med deres fælles album, valgte de at give indtægterne fra hver anden koncert til blandt andet Amnesty International, Chilekomiteen og Röde Halvmåne.
 
MEN IKKE Bob Dylan.
 
Mikael Wiehe har fulgt Dylans musikalske udvilding tæt, han har oversat en række af Dylans sange til svensk, og han har kaldt Bob Dylan en inspirationskilde, men han har aldrig mødt ham. Til gengæld har han engang skrevet et essay om alle de gange, han aldrig har mødt Bob Dylan.
Gennem årene har Mikael Wiehe spillet i blandt andet Nicaragua, Cuba og i Sydafrika, hvor han var inviteret til at optræde, da Nelson Mandel a tiltrådte som præsident i 1994.
Wiehe har optrådt på teatre, og han har blandt andet modtaget Martin Luther King-prisen og flere grammypriser. Han er far til fem børn og bor sammen med sin kone i en lejlighed i Malmø.